Så kom foråret endelig til København. Næsten 20 grader sneg termometeret sig op på i dag.
Man kan jo ikke være indendørs når vejret er så godt, så jeg har været en tur på strøget med klapvognen i dag. Det er ellers ikke et sted jeg kommer så ofte, selvom det kun tager ti minutter at gå derhen. Jeg fik købt badetøj, strømper og bukser til Josef. På vej hjem ville jeg købe en is og opdagede til min store glæde at den længe savnede "Sommerstang" er tilbage. Det er den lyserøde udgave af kæmpelæsken og jeg har savnet den de sideste to årtier. De har dog valgt at kalde den for "Sommer Læske" i stedet for, men det er den. :)
Var også en tur forbi legepladsen for at hvile de ømme fødder og spiste frokost på "Sund Sult" i Elmegade. Jeg ville sådan ønske at jeg havde en have, så ville jeg grille hele sommeren og nusse om en lille køkkenhave. Det er bare ikke så nemt at finde på indre Nørrebro og jeg holder for meget af stedet til at flytte herfra. Det er tæt på min svigermor, min lillesøster og alle mine veninder.
Så lavede jeg ovnstegt kylling med hjemmelavede kæmpe pomfritter og salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar