Denne har historie må jeg bare dele. Opdagede for nyligt at jeg havde fået gæster i min altankasse. Jeg havde godt lagt mærke til en del kurren men da det jo har været vinter og ret koldt, havde jeg ikke lige haft kigget ud af vinduet. Sjovt for min plads i sofaen er lige ved altandøren. :)
Nå men jeg opdagede så to duer hvor den ene lå på en rede den havde bygget. Synes egentlig det var lidt hyggeligt, selvom duer ikke ligefrem er mit yndlingsdyr. Snakkede så med en dame i gården som sagde at jeg skulle skynde mig at fjerne reden, da der nok snart ville komme unger og dermed også en masse duelort. Jeg tænkte også det måske var lidt synd for dem der har have under os, selvom jeg aldrig har set dem bruge den. Jeg besluttede at reden skulle væk når duerne var ude. Da jeg så kiggede næste gang, lå der pludselig to dueæg. Jeg kunne ikke få mig selv til at vælte en rede med to dueæg ud, så jeg blev enig med manden om at vi ville vente til ungerne var kommet ud og de var fløjet fra reden. Min store søn syntes det var sjovt at kigge på duen, selvom jeg godt kunne se at duen ikke synes han var ligeså sjov. Specielt ikke da han en dag stod og hamrede på ruden mens han råbte til den. Den stakkels due sad helt ude på kanten af altankassen.
Så kom tiden hvor de små dueunger kom til verdenen og moren lå og varmede dem. Sådan nogle små grimme dunede ting. En eftermiddag kom jeg ind i stuen og så at Josef havde trukket gardinet til side. Da jeg gik hen for at trække for igen, så jeg at dueungerne eller måske var det kun den ene, lå helt stille og duemor var væk. Jeg havde kun få timer forinden hørt duemor kurre derude men det så lidt ud som om den var død den lille. Jeg ved godt det bare er duer men jeg fik det helt skidt. Den lå der helt forladt og det var koldt og ved at blive mørkt. Min mand synes jeg er skør og det er der nok noget om. Jeg gik lidt og håbede på den ikke var død og at duemor ville vende tilbage men den lå der endnu næste morgen. Måske var den død af kulde da moren var ude og så skred hun eller måske døde den og så smuttede hun. Ja det funderede jeg meget over. Jeg må indrømme at jeg ikke selv havde lyst til at fjerne den og sagde til min mand at han blev nød til at fjerne den. Der gik nogle dage hvor den bare lå der og jeg måtte flere gange minde manden om at den skulle fjernes. Endelig efter en lille uge, gik han mod altandøren med et par poser men da han åbnede altandøren var den lille due væk. Faktisk havde jeg i løbet af ugen set en due foran vinduet men da jeg kiggede fløj den væk. Duemor må have været forbi for at hente det lille fuglelig i løbet af dagen, for det lå der jo om morgenen. Dejligt at vi ikke selv skulle fjerne det og det gav mig lidt ro i hjertet at den lille dueunge ikke bare blev forladt i en altankasse. Reden er fjernet og jeg håber ikke på flere uventede gæster i altankassen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar