Lumpini Bangkok
Puha, vasketøjet har virkelig hobet sig op så nu må jeg vaske flere vaske i træk. Min oversize vasketøjskurv flyder over nu. Det er jo ikke det at sætte vasketøjet over der er irriterende men mere det at skulle hænge det op, hvilket indebærer at jeg skal fjerne det der hænger der i forvejen. Så skal det lægges sammen og på plads og næste dag er kurven fyldt igen. It's the never endning story.
Ja jeg skal ikke brokke mig, jeg er dybt taknemmelig for min vaskemaskine. Tænker tilbage på dengang jeg ikke havde en og måtte gå på vaskeri. Hvilket jo betød at man ikke gjorde det så ofte og derfor måtte slæbe overfyldte IKEA poser ned af gaden. Eller måske skulle jeg tænke på husmødrene i de fattige dele af verden som sikkert sidder og håndvasker i vand fra floden.
Jeg kan faktisk huske da jeg var i Thailand som lille og besøgte min mors veninde der boede i et slumkvarter, at der blev der vasket tøj i baljer og når vi badede var der et stort kar fyldt med koldt vand som man så hældte over sig selv med en skål. Husene lå rundt om en meget beskidt kanal i Lumpini i Bangkok og huset havde en terasse hvor jeg hver dag lå og gloede på skraldet der flød forbi i det sorte vand. Jeg husker at jeg havde min walkman på det meste af tiden og jeg lyttede til de nyindkøbte kopi kasettebånd fra thailand. Ja de kopierede også i firserne. Jeg besøgte min mors veninde igen i 2003 og hun boede stadig i samme hus.
Nu er der bare åbnet en slags klub for de rige i midten af slumkvarteret. Der er en høj mur der skiller fattig fra rig og du ser store biler køre gennem porten.
Jeg savner Thailand. Jeg har ikke været der siden før jeg fik børn. Fandt faktisk ud af at jeg var gravid sidste gang jeg var dernede. Det er bare en smule dyrere og ikke så nemt at rejse med to børn.
Nå men jeg må tilbage til vasketøjet inden det bliver muggent.
