mandag den 30. april 2012

No love for the laundry

Lumpini Bangkok


Puha, vasketøjet har virkelig hobet sig op så nu må jeg vaske flere vaske i træk. Min oversize vasketøjskurv flyder over nu. Det er jo ikke det at sætte vasketøjet over der er irriterende men mere det at skulle hænge det op, hvilket indebærer at jeg skal fjerne det der hænger der i forvejen. Så skal det lægges sammen og på plads og næste dag er kurven fyldt igen. It's the never endning story.
Ja jeg skal ikke brokke mig, jeg er dybt taknemmelig for min vaskemaskine. Tænker tilbage på dengang jeg ikke havde en og måtte gå på vaskeri. Hvilket jo betød at man ikke gjorde det så ofte og derfor måtte slæbe overfyldte IKEA poser ned af gaden. Eller måske skulle jeg tænke på husmødrene i de fattige dele af verden som sikkert sidder og håndvasker i vand fra floden.
Jeg kan faktisk huske da jeg var i Thailand som lille og besøgte min mors veninde der boede i et slumkvarter, at der blev der vasket tøj i baljer og når vi badede var der et stort kar fyldt med koldt vand som man så hældte over sig selv med en skål. Husene lå rundt om en meget beskidt kanal i Lumpini i Bangkok og huset havde en terasse hvor jeg hver dag lå og gloede på skraldet der flød forbi i det sorte vand. Jeg husker at jeg havde min walkman på det meste af tiden og jeg lyttede til de nyindkøbte kopi kasettebånd fra thailand. Ja de kopierede også i firserne. Jeg besøgte min mors veninde igen i 2003 og hun boede stadig i samme hus.
Nu er der bare åbnet en slags klub for de rige i midten af slumkvarteret. Der er en høj mur der skiller fattig fra rig og du ser store biler køre gennem porten.
Jeg savner Thailand. Jeg har ikke været der siden før jeg fik børn. Fandt faktisk ud af at jeg var gravid sidste gang jeg var dernede. Det er bare en smule dyrere og ikke så nemt at rejse med to børn.
Nå men jeg må tilbage til vasketøjet inden det bliver muggent.





søndag den 29. april 2012

Weekend



I går og i dag har vi heldigvis sovet længe til kl.8.30, tak unger. :)
Ellers stod den jo på Babymesse i Øksnehallen i går. Da vi kom ved 11 tiden, var der kø helt ud til Halmtorvet og så regnede det oven i hatten. Heldigvis gik det forholdsvis hurtigt med køen.
Da vi endelig kom ind, var der proppet med mødre og deres barne/klapvogne og andet godt.
Som sædvaneligt var det ekstremt varmt og svigermor var igen med for at holde lidt styr på den store. Han var egentlig kun med fordi jeg plejer at få taget billeder af ham ovre ved "Vores børn's" stand.
Vi har været der hver gang siden han blev født, så det er nærmest en tradition for os. Josef bliver på en eller anden måde altid vildt genert når han skal stå der og posere og det bliver altid til at han trækker blusen op foran ansigtet eller piller ved sine snørebånd. Vi fik dog et par gode billeder af ham. Prisen var steget fra 150 kr til 200 kr for et usb stik med billeder. Egentlig ikke voldsomt dyrt men nu har jeg jo to der skal tages billeder af og så blev det pludselig 400 kr. Tror det var sidste gang for Josef, han er alligevel også ved at blive stor og det bliver dyrt i længden. Jeg kunne jo egentlig tage de billeder selv men tror jeg vil fortsætte lidt med Isa. Jeg fik købt en bodystocking fra Norlie og lidt plastik bestik fra Rice men ellers var det bare hurtigt igennem. Jeg mangler jo heller ikke rigtig noget da Isa jo er den heldige arving til Josefs aflagte ting og tøj.
Efter billederne var i hus skulle Josef lige prøve en mini Ferrai og så tog han hjem med svigermor.




 Så kunne jeg gå i ro og mag med min veninde og Isa sov gennem det hele i barnevognen. Til sidst var vi sultne og bestilte to lakse sandwich. Da jeg tog min sandwich op, så jeg at der lå et stykke røget skinke i bunden af bakken. Åbnede heldigvis sandwichen og opdagede at det var en sandwich med røget skinke. Puha, det var heldigt at det lille stykke lå i bunden, ellers havde jeg bare taget en bid. Da vi så gik op for at bytte, var der ikke flere lakse sandwich og vi måtte nøjes med en vegetar bulgur salat.
For jeg nåede hjem var jeg lige forbi slagteren for at købe kyllingelever. Efter ungerne var lagt, stod den på leverpostejs bagning, vasketøj og et velfortjent bad. Det skal lige siges at ens hud, hår, tøj og hjem kommer til at stinke fælt når man bager leverpostej. Jeg bliver nød til at sørge for at alle døre er lukket til både værelser og toilet og vinduerne skal være åbne. Alligevel går der et par dage før stanken forsvinder. Kom først i seng kl.02.00, så det var dejligt at sove lidt længe i dag.
Om lidt vil jeg tage ungerne med på legeplads og nyde solen, nu den for en gangs skyld er her. :)

fredag den 27. april 2012

Halvstressede fredage

Dadelkugler

Så blev det endelig fredag. Dagen jeg glæder mig til hele ugen, fordi det så er weekend og min mand har fri, så jeg har bilen til rådighed hele dagen. Jeg har altid en bunke ting jeg skal ordne fredag og det ender med at blive en halvstresset dag fordi man nu har en baby på fire måneder. Hans behov kommer jo i første række, så der bliver en del stop og pauser og nogle gange er det svært at komme op i gear igen hvis man først får slappet lidt af. I dag startede dagen kl.6.00, fordi den lille har bestemt sig for at vi skal tidligt op. Efter banankagen var sat i ovnen, madpakken til den store ordnet og han var kørt i børnehave, stod den på bankbesøg og indkøb i diverse supermarkeder og selvfølgelig mit ugentlige besøg hos Nørrebro Bazar. Nåede lige hjem og tage kagen ud af ovnen før min indkøbstur startede.
Svigermor kom med på slæb, så hun kunne underholde den lille mens jeg løb ærinder. Puha hvor fik jeg handlet. Hjem med de seks fyldte indkøbsposer og derefter hjem til svigermor og spise frokost og lave salah før jeg skulle hente den store i børnehaven igen.
Svigermor var så sød at se efter den lille imens, så vi lige kunne nå forbi en foto butik for at få taget pasfotos til Josefs nye pas. Han kom til at ligne en straffefange på trods af at han kun er tre år. Man kunne også ane lidt af det store bidemærke han havde tilraget sig ovre i børnehaven i går. Vi skal til Tyrkiet om tre uger inshallah og begge børn skal have pas. Skyndte mig tilbage for at hente den lille igen og afleverede den store hos sin far for at tage til en anden foto butik med den lille. Når de er så små bliver de lagt på et lagen på gulvet da de jo ikke kan sidde selv.
Så en tur forbi endnu en grønthandler og så endelig hjem. Synes stadig jeg manglede at købe nogle ting og tænkte hvordan det mon var muligt da jeg havde været i fem forskellige supermarkeder/grønthandlere i dag?
Dejligt at komme hjem og sidde lidt men kun for en kort stund, for vi skulle jo også have aftensmad.
Den stod bare på hot dogs i dag. Josefs livret og nemt og hurtigt at lave. Det er jo fredag og så bliver han forkælet. Havde regnet med hygge men så ringede svigermor og spurgte om hun måtte tage ham med på besøg hos hendes veninde. Ja og manden skulle ud og den lille sove, så jeg har brugt aftenen på at producere dadelkugler.
Opskriften kommer på min anden blog www.aliyahmad.blogspot.com .
Puha sikke en dag. I morgen står den på Babymesse i Øksnehallen med en veninde.

torsdag den 26. april 2012

Duen i altankassen


Denne har historie må jeg bare dele. Opdagede for nyligt at jeg havde fået gæster i min altankasse. Jeg havde godt lagt mærke til en del kurren men da det jo har været vinter og ret koldt, havde jeg ikke lige haft kigget ud af vinduet. Sjovt for min plads i sofaen er lige ved altandøren. :)
Nå men jeg opdagede så to duer hvor den ene lå på en rede den havde bygget. Synes egentlig det var lidt hyggeligt, selvom duer ikke ligefrem er mit yndlingsdyr. Snakkede så med en dame i gården som sagde at jeg skulle skynde mig at fjerne reden, da der nok snart ville komme unger og dermed også en masse duelort. Jeg tænkte også det måske var lidt synd for dem der har have under os, selvom jeg aldrig har set dem bruge den. Jeg besluttede at reden skulle væk når duerne var ude. Da jeg så kiggede næste gang, lå der pludselig to dueæg. Jeg kunne ikke få mig selv til at vælte en rede med to dueæg ud, så jeg blev enig med manden om at vi ville vente til ungerne var kommet ud og de var fløjet fra reden. Min store søn syntes det var sjovt at kigge på duen, selvom jeg godt kunne se at duen ikke synes han var ligeså sjov. Specielt ikke da han en dag stod og hamrede på ruden mens han råbte til den. Den stakkels due sad helt ude på kanten af altankassen.
Så kom tiden hvor de små dueunger kom til verdenen og moren lå og varmede dem. Sådan nogle små grimme dunede ting. En eftermiddag kom jeg ind i stuen og så at Josef havde trukket gardinet til side. Da jeg gik hen for at trække for igen, så jeg at dueungerne eller måske var det kun den ene, lå helt stille og duemor var væk. Jeg havde kun få timer forinden hørt duemor kurre derude men det så lidt ud som om den var død den lille. Jeg ved godt det bare er duer men jeg fik det helt skidt. Den lå der helt forladt og det var koldt og ved at blive mørkt. Min mand synes jeg er skør og det er der nok noget om. Jeg gik lidt og håbede på den ikke var død og at duemor ville vende tilbage men den lå der endnu næste morgen. Måske var den død af kulde da moren var ude og så skred hun eller måske døde den og så smuttede hun. Ja det funderede jeg meget over. Jeg må indrømme at jeg ikke selv havde lyst til at fjerne den og sagde til min mand at han blev nød til at fjerne den. Der gik nogle dage hvor den bare lå der og jeg måtte flere gange minde manden om at den skulle fjernes. Endelig efter en lille uge, gik han mod altandøren med et par poser men da han åbnede altandøren var den lille due væk. Faktisk havde jeg i løbet af ugen set en due foran vinduet men da jeg kiggede fløj den væk. Duemor må have været forbi for at hente det lille fuglelig i løbet af dagen, for det lå der jo om morgenen. Dejligt at vi ikke selv skulle fjerne det og det gav mig lidt ro i hjertet at den lille dueunge ikke bare blev forladt i en altankasse. Reden er fjernet og jeg håber ikke på flere uventede gæster i altankassen.